Demo · fiktive data · ikke i drift
TypeskiltlæserTil scanneren
Privatlivspolitik

Privatlivspolitik for demoen

Dataansvarlig: OMNI Intelligence ApS (under stiftelse), admin@omni-platform.eu. Demoen drives på Google Firebase Hosting. Googles servere modtager din IP-adresse og tekniske browseroplysninger for at levere siden og forhindre misbrug (art. 6, stk. 1, litra f). Google er vores databehandler og kan behandle oplysningerne uden for EU/EØS på grundlag af EU-US Data Privacy Framework eller EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse og kan klage til Datatilsynet. Den fulde politik: www.omni-platform.eu/privatlivspolitik/

Om demoen.

Salgsdemoen bruger kun opdigtede data. Du finder den på www.omni-platform.eu, når du er logget ind. Når du logger ind, registrerer vi din e-mail, dit navn, din loginmetode, din rolle, hvilken side du loggede ind fra og tidspunktet. Oplysningerne opbevares i EU og slettes 12 måneder efter det enkelte login. Vi registrerer ikke, hvad du gør i demoen. Læs mere i vores privatlivspolitik, afsnit 7.

Typeskilt-læseren.

Når du fotograferer et typeskilt, sendes billedet til vores server hos Google Cloud i Belgien (europe-west1). Derfra sendes det til Googles AI-model Gemini (Vertex AI), som aflæser model og serienummer. Billedet behandles i EU. Fotografér kun typeskiltet, ikke personer eller indbo.

  • Vi gemmer ikke billedet, svaret, din IP-adresse eller adgangsbeviset (token).
  • Google er vores databehandler og bruger ikke billedet til at træne sine modeller.
  • Google kan opbevare forespørgsler, også billeder, i en begrænset periode for at opdage misbrug af tjenesten.
  • Googles servere registrerer tekniske oplysninger om forespørgslen: tidspunkt, adresse, status, IP-adresse og browsertype. Billedet registreres ikke.
  • Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at vise en fungerende demo, som du selv har bedt om (GDPR art. 6, stk. 1, litra f).
  • Vil du ikke bruge læseren, kan du indtaste model og serienummer manuelt.

Beskyttelse mod misbrug (reCAPTCHA).

Læseren er beskyttet med Google reCAPTCHA Enterprise via Firebase App Check. Når du vælger »Start læseren«, indsamler Google tekniske oplysninger om din browser og enhed, fx IP-adresse, browsertype, skærm og interaktion, og sætter cookien _GRECAPTCHA, som gemmes i op til 6 måneder. Formålet er at skelne mennesker fra automatiseret misbrug. Grundlaget er vores legitime interesse i at beskytte tjenesten mod automatiseret misbrug (GDPR art. 6, stk. 1, litra f). Cookien sættes først, når du selv vælger »Start læseren«. Du kan slette cookien i din browser. Google kan behandle disse oplysninger uden for EU/EØS under EU-US Data Privacy Framework.

Lagring i din browser.

Model, PNC/SKU og serienummer gemmes kun i browserens sessionStorage og forsvinder, når du lukker fanen eller trykker »Nulstil demo«. Knapperne til brugsanvisning og EPREL åbner kun en anden side, når du selv trykker.

Tilbage til demoen

DEMO · Katalogets fabrikater, modeller og serienumre er fiktive (DEMODATA). Reservedele, priser, lager, historik, dokumenter og regnestykker for reparation og udskiftning er fiktive eksempler. Fiktive modeller har ingen energidata. Det, I selv indtaster, vises kun som jeres egen tekst.